• Print
  • + Del Side

18 FRAMES optager 3. årgang

Den alternative fynske filmuddannelse 18 FRAMES har afholdt optagelsessamtaler for 3. årgang i weekenden den 6.-7. juni. Ud af de over 100 ansøgere var 60 indkaldt til samtale, hvilket vidner om en markant stigning både af antallet af ansøgere generelt og af mængden af kvalificerede kandidater.

“Efter de mange gode samtaler, hvor optagelsesudvalget virkelig kunne mærke passionen for at lave film på Fyn hos alle ansøgere, blev det nye hold sat og vi er meget stolte af den kommende årgang”, fortæller bestyrelsesformand Jacob Pilgaard og fortsætter: “Vi er glade for at vores uddannelse kan tiltrække så talentfulde mennesker, hvor fx fotograferne allerede nu udviser et højt og flot niveau, og vi glæder os til at se deres produktioner i de kommende år.”

FilmFyn støttede etableringen af 18 FRAMES i 2010 og bakker fortsat økomomisk op om den alternative fynske filmuddannelse. Se mere på www.18frames.dk