• Print
  • + Del Side

18Frames åben for ansøgninger til Årgang 6

Den alternative fynske filmuddannelse 18Frames har pr. 1. januar 2021 åbnet op for ansøgninger til Årgang 6 på uddannelsen.

På 18Frames optages der hver år tre nye studerende på hver af de seks uddannelseslinjer: Instruktørlinjen, Producerlinjen, Manuskriptlinjen, Fotograflinjen, Tonemesterlinjen og Klipperlinjen.

18Frames er en foreningsdrevet uddannelse, der videreudvikler de aktive medlemmer og studerendes kvalifikationer indenfor deres respektive filmfaglige områder således, at de efter endt uddannelse er i stand til at indgå i en professionel film- eller tv-produktion. Foreningen medvirker til at skabe og bevare et filmmiljø i regionerne uden for hovedstadsområdet, ligesom foreningen bidrager med kvalificeret arbejdskraft hertil. Derudover spiller 18Frames en aktiv rolle i at opdyrke, initiere og inspirere det fynske talentmiljø.

Deadline for ansøgning til Årgang 6 er den 30. april 2021.

Du kan læse mere om optagelseskravene her.