• Print
  • + Del Side

EDIT24 aflyses resten af skoleåret

Som følge af myndighedernes anvisninger vedrørende coronavirus samt anvisningernes konsekvenser for de fynske skoleelevers undervisningsform, bliver EDIT24 aflyst resten af dette skoleår.

EDIT24 og FilmFyn vurderer, at elevernes filmproduktioner ikke er mulige at gennemføre i det omfang de var planlagt og påbegyndt. Det kan de ikke på grund af de rammer eleverne er mødt ind til i 4. – 5. klasse og på grund af, at de ældste klasser fortsat er hjemme i nødundervisning.

Da skolerne blev lukket ned d. 16. marts, var EDIT24 midtvejs i filmugerne. Faaborg-Midtfyn Kommune og Nordfyns Kommune nåede som de eneste at afholde galla og finde lokale vindere.

Fynske elever med i historisk filmprojekt
EDIT24 opfordrer i stedet alle elever til at være med i det historiske filmprojekt ‘Lockdown i Danmark’. Her kan børn og unge i alderen 5-16 år i hele landet deltage med film om livet som barn i coronakrisen. Det er BUSTER filmfestival som står bag projektet.