Vælg film
  • Print
  • + Del Side

FILM PÅ VEJ: BAMSE

Titel BAMSE
Produktion Bo Ehrhardt
Længde 90 min.
Instruktion Henrik Ruben Genz
Produktionsselskab Nimbus Film Sales ApS i co-produktion med JA Film og Uppercut Media
Distributionsselskab Nordisk Film Distribution
Medvirkende Anders W Berthelsen, Johanne Louise Schmidt, Henrik Birch, Lars Ranthe, Charlotte Bøvling
Stills Jens Juncker-Jensen. Nimbus Film ©
Premieredato Forventet 12. januar 2023
Diverse

BAMSE er historien om den folkekære danske musiker, der har givet os klassikere som ”Vimmersvej”, ”Hvorfor går Louise til bal” og ”I en lille båd der gynger”. Bag det store smil og smækbukserne gemmer der sig imidlertid en stærk og rørende fortælling om en søns livslange stræben efter sin fars anerkendelse og kærlighed. Flemming Bamse Jørgensen har oprindeligt 11 søskende, men bliver som spæd bortadopteret til et direktørægtepar, der ikke kan få børn. Faren ønsker, at Flemming skal overtage familiens fabrik, men til hans utilfredshed bliver Flemming frontmand i Bamses Venner. Succesen er enorm, men Flemming får ikke sin fars anerkendelse og føler sig stadig mere splittet mellem at være Flemming og Bamse. BAMSE er et varmt og menneskeligt feel-good-drama, der med Bamses største hits som lydtæppe fortæller hans rørende livshistorie.