Vælg film
  • Print
  • + Del Side

PREMIEREAKTUEL: Harpiks

Titel HARPIKS
Produktion Peter Aalbæk Jensen, Katja Adomeit og Louise Vesth
Længde 90 min.
Instruktion Daniel Borgman
Produktionsselskab Zentropa og Adomeit Film
Distributionsselskab Nordisk Film Distribution
Medvirkende Vivelill Søgaard Holm, Peter Plaugborg, Sofie Gråbøl, Amanda Collin, Ghita Nørby m.fl.
Stills Christian Geisnæs
Premieredato 17. november 2019
Diverse http://www.filmfyn.dk/harpiks-paa-fyn/

Liv, 13, bor med sin far Jens og mor Maria på Hovedet – en afsides del af et lille øsamfund, hvor alle kender alle og alle ved hvad alle laver. Det sociale omdrejningspunkt er øens kro, og informationer om alles foretagende leveres videre af øens postbud. På Hovedet lever den lille familie i deres selvskabte boble, hvor ingen sætter spørgsmålstegn ved, at Liv må gemme sig bag lag af skrald i hjørnet af en container, når omverdenen nærmer sig. For ingen ved at Liv eksisterer – resten af øen tror at Liv omkom i en ulykke som spæd. Kun efter mørkets frembrud må Liv forlade ejendommen. Her tager hun på jagt med sin far – for i mørket mærker dyrene ikke smerte, når Livs pile rammer dem – og afsted til den lokale købmand efter forsyninger til familien.

Dagen før Livs fødselsdag dukker hendes bedstemor uventet op, og med sig tager hun omverdenens forventninger. Hun ser gården hvor skraldet hober sig op, hvor kaniner løber frit rundt i huset, hvor Livs mor ligger i sengen, som hun ikke har flyttet sig fra i årevis, og hvor lugten er ubærlig. Og hun ser, at Liv er i live. Mødet med den anden verden får Jens’ boble til at krakelere, og den eneste måde han kan beskytte hvad han har er ved at eliminere trusler mod dem som de kommer.