• Print
  • + Del Side

FilmFyn trækker ny Paprika Steen film til Fyn

Sammen med Nordisk Film Production er den folkekære og prisbelønnede skuespiller og instruktør Paprika Steen på vej med ny film om julen i en sammenbragt familie.

Optagelserne til filmen Med hensyn til Julen begynder – med FilmFyns investering – til november på Fyn, hvor størstedelen af filmens optagelser finder sted.

– Et drama med komiske overtoner. Sådan betegner Paprika Steen selv sin kommende film Med hensyn til Julen, som skildrer julen i en sammenbragt familie med tre søskende, ægtefæller, børn, mormødre og hunde.

– Det kan vel bedst betegnes som en dramatisk familiekomedie. Det er historien om det store svigt i det lille svigt. Og en skildring af den dobbeltmoral, der hersker i julen. Alt skal ligne noget fra gamle dage og være så øko-agtigt, men i det brune papir med sejlgarn omkring ligger en iPhone, siger Paprika Steen, der selv spiller rollen som værtinde.

Paprika Steen fik sin instruktørdebut med dramaet Lad de små børn… fra 2007, mens hun tre år senere instruerede den romantiske komedie Til døden os skiller. Det er ti år siden, Paprika Steen sidst stod bag kameraet som instruktør.

Udover FilmFyns investering er Med hensyn til Julen støttet af DFIs Markedsordning, TV 2 m.fl.

Filmen forventes at få biografpremiere ultimo 2018.

For yderligere information, kontakt:

FilmFyn
Bo Damgaard
bo@filmfyn.dk
mobil: + 45 4030 9978

Nordisk Film Production
Mikael Chr. Rieks
mikael.rieks@nordiskfilm.com
mobil: +45 6035 1735