• Print
  • + Del Side

KØD & BLOD premieredato rykkes

Til trods for at Jeanette Nordahls første spillefilm, mafiadramaet KØD & BLOD, har modtaget flere flotte anmeldelser både i ind- og udland, rykkes filmens premieredato til senere på året pga. lukkede biografer landet over. 

På grund af anbefalingerne fra myndighederne og det faktum, at de danske biografer lukker ned indtil den 27. marts, har Scanbox Entertainment udmeldt, at premieren på instruktør Jeanette Nordahls spillefilm KØD & BLOD udskydes.

KØD & BLOD vil få premiere på en endnu ikke fastlagt dato.

Filmen er optaget i sommeren 2018 i Nordfyns Kommune, og har Sidse Babett Knudsen og den debuterende Svendborg-skuespiller Sandra Guldberg Kampp i hovedrollerne.

Head of Theatrical Distribution, Merete Christensen, udtaler:
“Vi har naturligvis intet andet valg end at udskyde premieren på KØD & BLOD til et senere tidspunkt. Anmelderne har allerede taget meget flot imod filmen, og ved at udskyde premieren til smittefaren er drevet over, giver vi publikum mulighed for at se den helt unikke debutfilm, Vi ser tiden an og følger myndighedernes anbefalinger og melder en ny premieredato ud, så snart det giver mening.”

Instruktør Jeanette Nordahl tilføjer:
“Jeg er selvfølgelig utrolig ærgerlig over, at filmen ikke kan møde sit publikum som planlagt. Jeg har set frem til det i meget lang tid og utrolig mange mennesker har arbejdet hårdt på, at det kunne lade sig gøre. Men nu er situationen som den er, og jeg har stor respekt for, at vi skal passe på hinanden. Det er naturligvis det vigtigste. Vi holder på filmen lidt endnu, og jeg glæder mig til, at KØD OG BLOD møder biografen, så snart omstændighederne tillader det.”

For yderligere information, kontakt da venligst:
​Rikke Hesselholt, mobil: 28433893, mail: rikke@have.dk