• Print
  • + Del Side

Kvalitet, kvinder og kvoter

Kvinder sætter et markant aftryk på fynske film. Af de seneste 8 spillefilm, som FilmFyn har investeret i og støttet er:

– 5 instrueret af kvinder Det er “Battle” af Katarina Launing, “Den tid på året” af Paprika Steen, “Happy Ending” af Hella Joof, “De Frivillige” af Frederikke Aspöck, og “Kød og Blod” af Jeanette Nordahl.

– 3 skrevet OG instrueret af kvinder, nemling “Battle” af Katarina Launing og Maja Lunde, “Happy Ending” af Hella Joof og Mette Heeno og “Kød og Blod” af Jeanette Nordahl og Ingeborg Topsøe.

– 6 er produceret af kvinder: “Battle” af Katja Adomeit, “Happy Ending” af Mie Andreassen, “De Frivillige” af Senia Dremstrup, “Kød og Blod” af Eva Jacobsen, “Journal 64” af Louise Vesth, “Brakland” af Eva Jacobsen.

– Jeg ved ikke om det er et tilfælde, siger FilmFyns direktør Bo Damgaard – Vi går efter kvalitet på alle parametre og ikke efter kvoter, men det er da påfaldende, når Børsen Weekend netop har offentliggjort at kun 23% af danske film er instrueret af kvinder – og at det er et problem. Måske kvinder har en særlig sans for vore fynske forcer og locations, hvem ved?

– Også når det drejer sig om tv-fiktion er vi godt med, “Arvingerne” var et rent kvindeforetagende – “Juleønsket”, familiejulekalenderen fra Nyborg, havde en kvindelig hovedforfatter – og sæsonen er slet ikke slut endnu, siger Bo Damgaard.

På FilmFyn glæder vi os til efterårets manage premierer, hvor vi bl.a. skal fejre “Happy Ending” og “Den tid på året”, der er instrueret af henholdvis Hella Joof og Paprika Steen.