• Print
  • + Del Side

Skal du læse manuskriptudvikling på SDU?

Uddannelsen i manuskriptudvikling ved SDU er den eneste universitetsuddannelse i Danmark, der udelukkende har fokus på manuskriptskrivning. Så hvis du går rundt med en drøm om at blive bedre til at forløse de fortællinger, du brænder for, så er uddannelsen værd at give et kig.

Manuskriptudviklingsuddannelsen kan læses som tilvalg eller som deltidsstudie
hvilket svarer til hh. 1 og 2 år. Frist for dette års ansøgning er 1. Maj for tilvalg og 1. Juni for deltid.

Læs uddannelsens brochure her hvor bl.a. optagelseskravene står beskrevet.

Uddannelsen har skabt flere talentfulde manusforfattere, eksempelvis:

  • Ida Mule Scott: Medskaber af Ramasjang-serien Oda Omvendt samt episodeforfatter på Netflix-serien Ragnarok.
  • Iben Albinus Sabroe: Medskaber af Ramasjang-serien Oda Omvendt samt episodeforfatter på krimiserien Sommerdahl.

Derudover er flere manus-dimittender endt som filmproducer. En af dem er Signe Høiholm Fejer, der har arbejdet på FilmFyn-støttede produktioner som JAGTSÆSON, TINKA OG KONGESPILLET og FRED TIL LANDS. I dag er hun producerassistent hos filmselskabet Fridthjof Film.

Ifølge lektor og medstifter af uddannelsen, Heidi Hilarius-Kalkau Philipsen, rækker uddannelsen længere ud end filmlærredet:
“Uddannelsen kan bruges der, hvor god storytelling er vigtig, dvs. i hele mediebranchen.”

Omkring uddannelsen samarbejder SDU med filmbranchens regionale mastodonter eks. FilmFyn, 18frames, OFF – Odense International Film Festival, Producentforeningen, STV Production m.fl.

Hvis du har spørgsmål omkring uddannelsen er du altid velkommen til at skrive eller ringe til faglig leder Heidi Philipsen: heidij@sdu.dk, 24378827.