• Print
  • + Del Side

Nordisk Film søger fynsk dreng til hovedrolle i ny dansk spillefilm

Nordisk Film Production søger en dreng på ca. 12 år til at spille hovedrollen i en ny dansk spillefilm med forventede optagelser i foråret 2022. Filmen foregår under besættelsestiden på Fyn.

Nordisk Film tager imod ansøgninger til og med d. 21. maj 2021. Ansøgninger skal sendes til: casting@nordiskfilm.com.

Ansøgningen skal indeholde en video på 1-2 minutter, hvor navn, alder og interesser oplyses. Videoen skal sendes i en mail, hvor der også vedhæftes et portrætbillede, opgivelse af alder, højde, fulde navn, adresse samt en forældres eller værges kontaktinformation.

Castingen foregår i Odense, hvor den varetages af Casting Director Jette Termann, som har over 30 års erfaring med casting af børn og unge til danske spillefilm og tv-serier.

Filmens udvikling er støttet af FilmFyn og Det Danske Filminstitut.

Læs det fulde opslag fra Nordisk Film her.