18Frames optog i efteråret 2019 skolens 5. årgang, og nu er der i forbindelse med den årlige generalforsamling nedsat en ny bestyrelse for den foreningsdrevne filmuddannelse.
Bestyrelsen konstituerede sig med Maria Robstad som formand og Anna Løvkvist som næstformand. Den nye bestyrelse har følgende medlemmer.
Formand
Maria Robstad
Næstformand
Anna Løvkvist
Sekretær
Louise Flamand
Kasserer
Emma Lind
Suppleant
Oscar Anker Wiedemann
Mark Newman
Se en præsentation af den nye bestyrelse på 18Frames’ Instagramprofil.
_______________________________
18Frames blev som uafhængig fynsk filmuddannelse etableret i 2011 og består i alt af syv faglinjer: instruktør, manuskript, producer, fotograf, klipper, tonemester og production designer. Den foreningsdrevne uddannelse medvirker til at skabe og bevare et stærkt filmmiljø i regionerne uden for hovedstadsområdet og opdyrke, initiere og inspirere det fynske talentmiljø. 18Frames er en deltidsuddannelse på 2 1/2 år med 18-21 studerende, som efter endt uddannelse får en filmfaglig titel, et uddannelsesbevis og ikke mindst filmerfaring ud fra undervisning og filmproduktioner, så de kan indgå i en professionel film- eller tv-produktion.
Læs mere om den fynske filmuddannelse på 18frames.dk.