Sydfynsk film til festival

Susanne Biers "Hævnen" er udtaget til Toronto International Film Festivals prestigefyldte Special Presentation-program. FilmFyn har investeret i filmen, der hovedsagligt er optaget på Sydfyn.

Allerede i Cannes fik filmen stor opmærksomhed blandt filmkøberne, hvor den blev solgt til 30 lande.
Filmen får premiere i hele landet - også i Faaborg, Svendborg og Langelands biografer 26. august.

Om filmen:
"Hævnen"  er en stort anlagt fortælling om venskab, hævn og utroskab. Filmen trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den postkort-smukke idyl i en dansk provinsby. Anton er læge og pendler mellem en flygtningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark, hvor han har to små sønner. Han har svigtet sin elskede kone Marianne, og de prøver nu at vænne sig til et liv uden hinanden. Sideløbende begynder Antons 10-årige søn Elias at blive venner med Christian, en ny dreng i klassen, og det usædvanlige venskab udvikler sig snart til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid.

Hovedrollerne spilles af Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen og Mikael Persbrandt, én af Sveriges største mandlige stjerner. Manuskriptet har oscarvinder Anders Thomas Jensen skrevet i samarbejde med Susanne Bier. De to stod også sammen stod bag hendes seneste danske film "Efter brylluppet".

Se traileren her

 

Nyhedsbrev