Se de fynske locations


Filmpriserne regner ned over det sydfynske, og nu kan turister og lokale kommer med rundt og se de kulisser, hvor filmene blev født. Samarbejdet mellem FilmFyn og Turistforeningen for Faaborg-Midtfyn udmønter sig i og efter sommerferien i guidede ture til filmlocations.

På lørdagene 16. juli, 13. august og 27. august kan alle interesserede deltage på en fire-timers rundtur inkl. besøg af filmstudiet og frokost og opleve nogle af de locations, der er brugt hen over årene. Producer og instruktør Leon Nørgaard vil være guide på turene, hvor filmklip fra film optaget i området vil blive vist inden ankomst til den pågældende location ligesom, der vil være anekdoter og små historier om filmholdenes besøg i området.

Prisen for at deltage er kr. 250,- pr. person inkl. frokostsandwich på Fjællebroens Gæstgiveri (drikkevarer for egen regning). Billetterne kan købes på Faaborg Turistbureau.

For yderligere oplysninger kontakt venligst turistchef Lene-Marianne Nielsen på tlf. 62 61 07 07 eller Filmfyns udviklingschef Julie Lindegaard på tlf. 20717141

www.visitfaaborg-midtfyn.dk
www.filmfyn.dk

 

Nyhedsbrev