|
Poliken skriver i dag om den 'måske' kommende Københavnske filmfond. Det fremgår af artiklen, at fonden bliver en konkurrent til FilmFyn.
Det er ikke tilfældet.
Med en filmfond i København vil der være tre regionale filmfonde i Danmark, som har hver sit fokus og som supplerer hinanden.
Den Københavnske filmfond fokuserer på større internationale film, hvor FilmFyn fokuserer på danske film, som f.eks. Susanne Biers HÆVNEN, og de kommende filmoptagelser FAR TIL FIRE og Bille August-filmen BALLADEN OM MARIE.
FilmFyn ser meget frem til at få en ny samarbejdspartner, hvor der er mulighed for i fællesskab at løfte interessante internationale film, som FilmFyn ville have svært ved at løfte alene. FilmFyn har de locations, der naturligt supplerer de Københavnske og gennem et samarbejde kan Fyn opnå yderligere omsætning og omtale.
- Vi er glade for at FilmFyn kan inspirere København til også at etablere en film fond, siger Lars Hermann, direktør for FilmFyn og fortsætter:
- Det betyder selvfølgelig også, at vi skal sørge for at fastholde det momentum FilmFyn har, og vi vil fortsat arbejde på at få alle fynske kommuner med som medejere af FilmFyn, så vi kan bygge videre på succesen og skabe yderligere vækst på Fyn med nye arbejdspladser og nye virksomheder til følge.
FilmFyn håber, at de andre fynske kommuner benytter anledningen til at rykke sammen og blive en del af FilmFyn, så FilmFyn kan udvide budgettet og dermed matche den københavnske filmfond, der arbejder på at skabe et budget på 25 millioner kroner.
For yderligere uddybning kontakt Lars Hermann: tlf 3042 3600
eller udviklingschef Julie Lindegaard tlf 2071 7141
|