Byskolen og Svendborg teater vil i denne weekend, den 18.-19. Juni, danne rammen om eventen Skolefilmfestival.dk 2011. Højdepunktet er kåring og uddeling af bl.a 1. prisen GRAND PRIX ved en prisuddeling lørdag aften i teatret.
Igennem weekenden er der åbent for både elever og lærere til at deltage i spændende filmworkshops med professionelle filmfolk.
Det er endnu engang de to instruktører Martin Strange Hansen og Kaspar Munk, der står for underholdning og overrækkelsen af præmier ved prisuddelingen. De to herrer fungerer også som jury og uddeler i alt tre priser til de bedste film: (1) Grand prix, (2) Mest innovative film, (3) Bedste idé.
Henover foråret i 2011 har mere end 1500 elever fra 8. årgang over hele landet lavet over 200 kortfilm til FilmFyns nationale filmfestival, Skolefilmfestival.dk. Hver kommune har fundet deres vinder og tiden er nu kommet til, at den nationale vinder skal kåres. Det gøres ved et stort weekend-event d. 18-19 juni 2011 i Svendborg.
De mange kortfilm er lavet efter temaer. I Svendborg var temaet i år ”OMG” (Oh My God). I Haderslev var årets tema ”Mit liv i lys og mørke”.
Prisuddelingen finder sted i Svendborg teater lørdag aften kl. 20.00. Der åbent for alle interesserede til showet. De kortfilm, der deltager i hovedkonkurrencen vil blive vist tidligere på dagen ved en offentlig visning også i Svendborg teater fra kl. 16-17.
De deltagende film og programmet kan ses på www.skolefilmfestival.dk.
Alle undervisere og elever fra grundskole og ungdomsuddannelser er inviteret til at deltage.
Pressen er inviteret til at deltage i alle aktiviteter.
Skolefilmfestival.dk er en national filmfestival for elever på 8. årgang. Festivalen er udviklet og finansieret af FilmFyn A/S.
For mere info kontakt:
Rolf Koefoed-Nielsen
Uddannelseschef, FilmFyn
E:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
M: +45 2043 9302