Januar 2008

Filmen "To Verdener", som blev optaget i Svendborg og omegn sidste sommer, får premiere den 22. februar 2008. Filmen er instrueret af Niels Arden Oplev ("Drømmen"), og hovedrollen som den unge pige Sara spilles af Rosalinde Mynster.

Sara lever sammen med sin familie i et lukket, religiøst samfund; men Sara er også en pige på 17, som bliver forelsket. Blandt de øvrige medvirkende er Pilou Asbæk, Jens Jørn Spottag og Sarah Boberg, samt mange fynske statister. To Verdener er udtaget til årets Berlin Filmfestival i februar. Den deltager i konkurrenceprogrammet for ungdomsfilm, Generation 14plus. Niels Arden vandt i 2006 hovedprisen Krystalbjørnen for "Drømmen".

 

Nyhedsbrev