• Print
  • + Del Side

Nyt dokumentarselskab, Fionia Film, ser dagens lys i Odense

made in copenhagen Aps og Adam Bendixen Aps starter nyt post- og produktionsselskab i Odense

Fynske Adam Bendixen har de sidste 14 år været selvstændig postproducer, onlinetekniker og colorgrader, og har pendlet til København, hvor han blandt andet står for postproduktionen på made in copenhagens dokumentarfilm, bl.a. “En fremmed flytter ind”, “Dem vi var” og FilmFyn-støttede produktioner som “Arvingerne” og “Q’s Barbershop”.

Nu går han sammen med producer og administrerende direktør for made in copenhagen aps Helle Faber om at danne Fionia Film ApS, der får base i Odense.

Vi vil først og fremmest skabe et sted, der samler, tilbyder og kordinerer en række postproduktionsydelser på Fyn til dokumentarfilm og mindre fiktionsprojekter, som typisk ikke har de helt store budgetter. Men det nye selskab skal også være med til at udvikle fynsk talent; producere, instruktører og klippere, siger Helle Faber, der bliver administrerende direktør for Fionia Film Aps. Selskabet vil i løbet af de næste måneder tilknytte den første fynske post- og producertrainee, der skal arbejde med konkrete projekter, støttet af FilmFyn.

Derudover er det planen at få samarbejder op at stå med klippere og tonemestre, som bor på Fyn, så post lyddesign, mix og klip kan blive en del af pakken.

Fionia Film har allerede fået adresse på Ejlskovsgade 13, fem minutters gang fra Banegården i Odense og klods op af Odense Street Food i Storms Pakhus. Fionia Film har to klippesuiter, en online/colourgradesuite samt et redaktionslokale med plads til 6 personer. Derudover er der både køkken og badefaciliteter.

Website på vej: http://www.fioniafilm.dk/
For mere information kontakt Adam Bendixen: 31 37 19 03