• Print
  • + Del Side

Nyt filminitiativ fra TV 2

TV 2 Fiktion vil styrke kvaliteten i danske spillefilm i samarbejde med FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje.

Med de bedst mulige økonomiske rammer kan op til 3 spillefilmsprojekter modtage støtte på op mod 750.000 kr. til udvikling af det optimale filmmanuskript. Udspillet fra TV 2 Fiktion, der sker i samarbejde med FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje i Aarhus, henvender sig til etablerede forfattere, instruktører og producenter. Sigtet er brede kvalitetsfilm.

– Det går godt med film på Fyn, men alt kan blive bedre, siger FilmFyns direktør, Bo Damgaard. – Meget ofte siger de dygtige manusforfattere ja tak til fast indkomst og en hel tv-serie. Med det her initiativ håber jeg, at et par manuskriptfolk lader sig lokke tilbage til filmmediet for en tid. – Det er jo her det hele starter, siger Bo Damgaard, der er begejstret for TV 2s initiativ.

FilmFyn forventer i samarbejde med TV 2 og Den Vestdanske Filmpulje at kunne offentliggøre de 3 bedste projekter i idéudviklingskonkurrencen i forbindelse med SVEND-prisuddelingen i Svendborg sidst i august måned.

Læs mere om manusinitiativet her…