• Print
  • + Del Side

Film Commission Fyn

Nyt internationalt fokus

FilmFyn tog i 2013 initiativ til etablering af Film Commission Fyn, hvor første skridt er lanceringen af et stort internationalt engelskproget website med det mål at tiltrække internationale producenter, men også servicere nationale film- og tv-produktioner på Fyn.

Overblik

Websitet er i sig selv en fokuseret formidlingsindsats af, at Fyn er filmvenlig. Som et one-stop-serviceorgan og “turistbureau for filmbranchen” kan producenterne hurtigt kunne danne sig overblik over Fyns mange herlige locations, og ikke mindst lokale serviceleverandører, faciliteter og filmarbejdere.

Den primære målgruppe er filmproducenter: vi underbygger de danskes eksisterende kendskab til Fyn og sætter stærkt ind for at skabe opmærksom hos de internationale producenter, som særligt efterlyser information om:

– Filmlocations
– Mandskab og service til filmproduktion
– Service og hospitality: Overnatning, restaurant, catering, transport o.lign.

Stærkt samarbejde

Film Commission Fyn er muliggjort med støtte fra Syddansk Vækstforum og hviler på et stærkt samarbejde med turist- og erhvervsforeningerne i FilmFyns ejerkommuner. Et samarbejde som er yderligere cementeret på nationalt plan via et strategisk samarbejde mellem FilmFyn og VisitDenmark.

Leverandør til filmbranchen?

Er du filmarbejder eller leverandør med base i FilmFyns ejerkommuner har du mulighed for at indgå i en ny database på det internationale website. Se: www.filmcommissionfyn.com/filmcommissionfyn/production-services

Hvis du tidligere har været skrevet op i databasen på FilmFyns gamle website, kontakter vi dig direkte. Hvis du ikke tidligere har været registreret hos os, opfordres du til at tilføje dig DFI-bogen og/eller henvende dig direkte til mail@filmfyn.dk.

Gå på opdagelse i Film Commission Fyn på adressen: www.filmcommissionfyn.com