| Titel |
Ved verdens ende (2008) |
|
| Produktion |
Tivi Magnusson m.fl. |
| Længde |
100'' |
| Instruktion |
Tomas Villum Jensen |
| Produktionsselskab |
M & M Productions |
| Distributionsselskab |
Nordisk Film |
| Medvirkende |
Nikolaj Lie Kaas, Birgitte Hjort Sørensen, Nikolaj Coster-Waldau, Nicolas Bro, Birthe Neumann, Søren Pilmark, Ulf Pilgaard m.fl. |
| Stills |
Ben Rothstein, Syamsul Hadi og Jan Richter Friis |
| Premieredato |
09.10.2009 |
| Diverse |
www.mmproductions.dk |
|
Under optagelserne af et naturprogram i den indonesiske regnskov opdager et engelsk tv-hold en meget speciel, hvid blomst, men da de nærmer sig, bliver de skudt og dræbt af den danske eneboer Severin Geertsen (Nikolaj Coster-Waldau). Kort efter sendes den danske kriminalpsykiater Adrian (Nikolaj Lie Kaas) og hans assistent, Beate (Birgitte Hjort Sørensen), til Indonesien for at mentalundersøge den dødsdømte Severin, der ikke alene påstår, at han er 129 år gammel, men også, at det er bladene fra hans blomst, der har holdt ham ung. Det lyder som det pure opspind, men inden der er gået 12 timer, er Adrian, Severin og Beate på vild flugt fra internationale lykkejægere – og den indonesiske hær. Alle jager de blomsten, der kan give evigt liv. Et humoristisk actioneventyr instrueret af Tomas Villum Jensen med manus af Anders Thomas Jensen – i hovedrollerne ses Nikolaj Lie Kaas, Birgitte Hjort Sørensen og Nikolaj Coster-Waldau foruden Nicolas Bro, Ulf Pilgaard, Birthe Neumann, Søren Pilmark og Peter Schrøder samt de internationale stjerner Steven Berkoff og Kee Chan.
|
|