Talentcamps - Rantzausminde efterskole

Efterskolen i Rantzausminde har store ambitioner om at skabe et ungt og innovativt film- og mediemiljø for elever og undervisere langt ud over skolens rammer. Med visionen om et egentlig "filmhus" på skolen, vil de kvalificere læreres undervisning og være med til at udvikle kimen til fremtidens kreative unge medieproducenter fra deres base på Sydfyn.

Et konkret tiltag er TALENTCAMPS, hvor unge mellem 14-20 år kan komme gratis på en weekendworkshop på skolen med kost/logi og få undervisning af professionelle filmfolk i f.eks. instruktion/skuespil, optageteknik/kameraføring, klippeteknik/postproduktion osv.